Hygiejne

Håndhygiejne

Bedre håndhygiejne er den mest effektive måde, vi alle kan beskytte os selv mod at blive smittet med influenza, forkølelse, diarre og opkastninger og mange andre smitsomme sygdomme. Samtidig kan vi beskytte andre mod at få bakterier og virus efter host, nys, toiletbesøg fra os.

Vejle Kommune deltager i kampagnen om hygiejne ugen, hvor konsulentsundhedsplejerskerne opfordrer alle daginstitutioner, dagplejere, skoler og SFO'er til at have fokus på håndhygiejnen i uge 38 hvert år.

  • Materialer

  • Vaske hænder - sange

     

    Mel: Mester Jakob

     

    Vaske hænder, vaske hænder

    Sæbe på, sæbe på 

    Hænderne bliver rene 

    Neglene bliver pæne

    Gnub og skrub, gnub og skrub.

     

    Mel: Skomagerpolka.

     

    :Først den ene hånd, og så den anden hånd

    og gnub og skrub til hånden bliver ren :

    :sæben den skal skumme godt

    husk den frække tommeltot:

  • Drikkedunke i daginstitutioner

    Drikkedunke i daginstitutioner fra den 24.04.2018

    Vi har fået nogle forespørgsler vedrørende hygiejniske forholdsregler, når man bruger drikkedunke til børnene i daginstitutionerne. Der er ingen vejledninger fra Sundhedsstyrelsen om drikkedunke, men generelt kan man sige at:

    • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bør tilbydes frisktappet, koldt, rindende vand, fordi det medvirker til at børn foretrækker vand frem for søde drikke.

     

    Hvis man vælger at bruge drikkedunke:

    • Drikkedunken skal vaskes dagligt. Det er bedst med en stor åbning så afvaskning er nem. Den skal helst kunne gå i opvaskemaskinen.
    • Drikkedunken er personlig - når man drikker af den, kommer bakterier fra mundhulen ned i drikkedunken. Det er normalt ikke sygdomsfremkaldende bakterier, men vand og dunk bliver ulækker og slimet, hvis den ikke vaskes dagligt.
    • Drikkedunken må ikke være slidt med ru overflader og revner, for så kan den ikke holdes ren - hvis den er slidt skal den skiftes.
    • Drikkedunken bør ikke indeholde uhensigtsmæssige kemiske stoffer. Der findes forskellige frivillige mærkninger. Det anbefales at undgå tallet 3, da den så indeholder PVC og tallet 7,da den så indeholder andre plasttyper, som måske kan afgive bisphenol A eller andre stoffer. En tommelfingerregel er at lugter dunken meget af plast, så undgå den.

     

    Generelt kan man overveje, hvor gamle børn skal være, inden de kan håndtere at drikke af en drikkedunk til maden, uden der kommer madrester ned i den.

    Nogle institutioner har valgt at lade børn drikke af deres egne drikkedunke, når de er på legepladsen, mens de får serveret frisktappet vand i glas til maden. Derved undgås madrester i dunken, som kan være grobund  for flere bakterier.

    Venlig hilsen,

    Koordinerende konsulentsundhedsplejersker  

     

  • Inspiration til hvornår du skal vaske dine hænder

    Hermed en illustreret oversigt over situationer, hvor du skal vaske dine hænder. Vask dine hænder:

    • Når du har beskidte hænder
    • Når du har pudset næse
    • Når du skal lave mad
    •  Når du skal spise
    • Når du har været på toilet

    Ønsker I en kopi af vores illustreret oversigt - må I meget gerne ringe til Sundhedsplejen på 76 81 55 75 - eller send os en mail

  • Håndbog om hygiejne 2019 hos Sundhedsstyrelsen

    Hygiejne og miljø i dagtilbud.

    Se Sundhedsstyrelsens Håndbog om hygiejne