Forældregrupper
En forældregruppe består af 5-6 forældre, der er på barsel og har børn på ca. samme alder. Grupperne dannes ud fra lokalområdet og mødes på skift hos hinanden.
Hvorfor deltage i en forældregruppe
Gennem forældregruppen skabes mulighed for nye netværk og fællesskaber med andre nybagte forældre i lokalområdet. I forældregruppe samles 5-6 familier, og grundtanken er at begge forældre er en del af gruppen.
Deltagelse i en forældregruppe kan bidrage til et fællesskab, hvor man deler de samme glæder, bekymringer og tanker om forældreskabet.
Etablering af forældregrupper
Sundhedsplejersken introducerer til forældregrupper, hvor man kan vælge til eller fra. Forældregrupper starter typisk op, når barnet er ca. 2. mdr. Det betyder, at det er dén forældre, der er på barsel, som deltager.
Hvor
Det foregår på skift i eget hjem blandt forældre.
Når forældrene har sagt Ja til at deltage i gruppen, vil der blive sendt brev i e-Boks med oplysninger om, hvor det 1. møde foregår.