Tavshedspligt og GDPR

Tavshedspligt

Sundhedsplejersken har tavshedspligt ifølge Forvaltningslovens §29 og §32.
Det betyder, at sundhedsplejersken ikke deler oplysninger med andre uden at inddrage forældrene.
Dog giver Servicelovens §49a mulighed for at drøfte et konkret barn/ung ved et møde én gang.
Link til Servicelovens §49a.

Hvad er GDPR?

GDPR er en forkortelse af General Data Protection Regulation, som er EU´s persondataforordning, der trådte i kraft den 25. maj 2018. 

Hvorfor GDPR?

Persondataforordningen er et sæt regler der har til formål at beskytte borgernes persondata.
Her skelnes der mellem to former for data:

  • Persondata, som er oplysninger der har at gøre med personens fysiske identifikation. Det kan være data som personens navn, adresse, økonomiske og sociale forhold.
  • Følsomme persondata er persondata, som kan være oplysninger om personens etniske oprindelse, politiske holdninger, religiøse og filosofiske overbevisninger, samt oplysninger om ens helbred. 

Hvordan gør vi det?

Hos Sundhedsplejen i Vejle er vi ekstra opmærksomme på, at vi har borgernes udtrykkelige samtykke, når vi behandler deres data.
Vi indsamler og anvender kun den data vi har brug for i vores arbejde , og i samarbejde med forældrene. Åbenhed, fortrolighed og diskretion er noget vi går meget op i.