Am­ning

Vi hjælper med råd og vejledning fra din egen sundhedsplejerske og evt. fra ammekonsulenterne via Ammerådgivningen

En mor fortæller: 

"- Ca. 1 uge efter fødslen fik jeg stort sår på brystvorten og brystbetændelse. Det var så smertefuldt.  Jeg var sikker på, at jeg skulle opgive amningen, hvilket jeg var meget ked af. Jeg har haft 2 ammebørn tidligere uden problemer, så jeg var også overrasket over, jeg skulle løbe i problemer her 3. gange. Jeg fik god hjælp af min egen sundhedsplejerske, der undersøgte min datter for årsager til sår på brystet. Sundhedsplejersken fandt, der var svamp i munden. Jeg fik også råd om andre ammestillinger og blev observeret i en amning, hvor min datter ammede godt og uden smerter. Det, der nok hjalp allermest, var også at høre, at sundhedsplejersken mente, at amningen med de små justeringer, ville  kunne komme til at køre igen. Så fik jeg modet tilbage, og nu ammer jeg min datter på normalvis og uden problemer." 
Mor, Bettina 

Sundhedsplejen fortæller: 

Modermælk har en stor betydning for et barns sundhed, og amning har også betydning for tilknytningen mellem mor og barn, og den hyggestund det ofte fører med sig.
Langt de fleste kvinder kan amme uafhængigt af brystets og vortens udseende og form.
Ofte oplever vi, at amning ikke bare kommer af sig selv, det kan tage tid og er noget, der skal læres.
Der kan være mange årsager til, at amningen ikke helt fungerer.
Her opfordrer vi dig til at søge råd og vejledning hos din egen sundhedsplejerske, der har bred viden og erfaring med amning.

 

Praktisk info for Ammerådgivningen:

Supplerende råd og vejledning kan søges hos vore ammekonsulenter Tina, Pernille og Christina, som er IBCLC certificerede (International Board Certified Lactation Consultant)

For at komme til ammerådgivning skal du booke tid senest mandag inden kl. 12:00 via egen sundhedsplejerske eller kontakte Sundhedsplejens sekretariat på tlf. 76 81 55 75 (se vores åbningstider)
Ammerådgivning foregår hver tirsdag  fra kl. 12-15 (der er 50 minutter til hver rådgivning) på Nyboesgade 35 B, 2.etage, 7100 Vejle 

Tag plads i sofagruppen for enden af gangen, så vil du blive hentet.

Ammerådgivning er lukket på følgende tidspunkter:
På alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag

Det er også muligt at få telefonisk ammerådgivning - kontakt din egen sundhedsplejerske 

Pernille Borregaard Sundhedsplejerske
Send e-mail mobil 27 13 15 56
Louise Emig Eriksen Sundhedsplejerske
Send e-mail telefon 29 13 15 32