Spæd- og småbørn

Velkommen til Sundhedsplejen 

At få et barn er en stor forandring.
Spørgsmål melder sig - store som små. Familierne i Vejle Kommune tilbydes besøg af en sundhedsplejerske, når barnet er 4-5 dage gammel.
Øvrige besøgstilbud ses under "Besøg i hjemmet"

Sundhedsplejerskerne kan kontaktes alle hverdage, bedst mellem kl. 8 og 9. 
Hvis I indtaler en besked til jeres sundhedsplejerske, vil I så hurtigt som muligt blive ringet op. SMS besvares ikke af hensyn til persondataloven. 
Er I eller børn i familien syge, bedes I ringe og aflyse det aftalte besøg. 

Sundhedsplejens sekretariat træffes på tlf. 76 81 55 75

På www.borger.dk kan du 

• Tilmelde dig NemSMS, så du får en påmindelse om om næste aftale
• Søg institutionsplads/dagpleje under Pladsanvisningen.

 

Åben Konsultation

Her kan du få korte råd og vejledning omkring børn i alderen 0 til 6 år.
Åben Konsultation foregår hver onsdag i Vestbygården, Nyboesgade 35B, 7100 Vejle fra kl. 12:30 - 14:30
Husk tidsbestilling på tlf. nr. 76 81 5575
Medbring en stofble til vejning af spædbarn.
Hvis sundhedsplejersen aflyser hjemmebesøg, vil du oftest blive henvist til Åben Konsultation i stedet. 

Konsultation ved børnefysioterapeut

Dette foregår onsdage mellem kl. 13 og 14:30 på Nyboesgade 35B, 7100 Vejle, på 2. etage i lokalet "Væksten". 
Til det skal der bestilles tid hos Tværfagligt Center for Børn & Unges administration på tlf.:  76 81 54 00

Ammerådgivning (IBCLC-konsulent) 

Har I særlige udfordringer ved amning, og har I samarbejdet med egen sundhedsplejerske om det, kan I booke tid ved ammerådgivningen. Tiden bookes via tlf. 76 81 55 75 eller via egen sundhedsplejerske. Ammerådgivningen er åben hver tirsdag på Nyboesgade 35B, 7100 Vejle, på 2. etage i lokalet "Væksten". 

Forældregruppe 

Ideen med forældregrupper er at danne netværk. Drøft med din sundhedsplejerske, hvis du gerne vil i forældregruppe.

Forstå mig 

Barnets følelsesmæssige udvikling er i centrum, når vi inviterer til to sammenhængende forældreeftermiddage/aftener med Forstå mig. 
I vil møde en sundhedsplejerske og en pædagog, som kommer med inspiration til jeres forældreskab og til hvordan I kan støtte jeres barn.
Der bliver tid til refleksion og drøftelser med andre forældre.
Tilmeld jer de aktuelle hold på vores hjemmeside.

Symptomer på en efterfødselsreaktion/fødselsdepression

Ved to måneders besøget har sundhedsplejersken fokus på familiens trivsel. I tilbydes at udfylde spørgeskemaer, som sammen med en snak om jeres psykiske velbefindende, kan være med til at afklare, om der er symptomer på en efterfødselsreaktion/fødselsdepression. Du kan se eksempler på symptomer og læse mere her.

Vaccinationer

Sundhedsplejen anbefaler, at alle børn vaccineres efter Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram. Har I spørgsmål til det, så spørg jeres sundhedsplejerske eller læs mere på hjemmesiden. 

D-vitaminer 

D-vitaminer gives dagligt fra 2 uger til 4 år (10 mikrogram/400 i.e.). Dog holdes D-vitamin pause, hvis barnet dagligt får over 800 ml. modermælkserstatning. 

Nyttige materialer 

• Sunde børn (bog) 
• Mad til små - fra mælk til familiens mad (bog)
• Mit sygehus (app)

Bøgerne kan downloades fra www.sundhedsstyrelsen.dk 

Opdragelsen bliver særlig vigtigt fra barnet er otte måneder

Fakta: 
Opdragelse er, at vise barnet vejen frem og lære det, hvad der er rigtigt og forkert. Det gør du ved at snakke med barnet i øjenhøjde og med øjenkontakt, at lave noget rart sammen og ved selv at være det gode eksempel. Opdragelse er ikke skældud, trusler og straf, men derimod at give kærlighed, nærvær og opstille rammer. 

Vis dit barn din kærlighed og giv det kys og kram hver eneste dag
Barnet skal føle sig elsket og accepteret, som det er! Et barn, der ikke føler sig elsket, vil ikke kunne udvikle sig til et dygtigt og kompetent barn og senere voksen. 

Tag barnet med i dine daglige gøremål. Giv barnet ros for det, det kan
Børn elsker at lave noget, som giver mening, sammen med deres forældre. De vil gerne hjælpe til, så godt de formår. Brug fantasien og tag barnet med: Når du skræller kartofler, skærer grønt, bager boller eller gør rent. Det virker måske besværligt i nuet, men på sigt får du et barn, der har stor tillid til at du regner med barnets hjælp, og som kan mange ting.

Læs en billedbog med dit barn mindst 15 minutter hver dag
Når man sidder og læser sammen eller kigger billeder i en bog sammen, lærer barnet at koncentrerer sig samtidig med, at I sidder roligt og hygger jer. Barnet lærer sprog og mange begreber i en alder, hvor barnet er allermest modtageligt. Din begejstring smitter af på barnet, og du lærer dit barn at fordybe sig og finde glæde ved bøger. En evne barnet skal bruge i børnehaven og i skolen. 

Leg med dit barn mindst 15 minutter hver dag, hvor dit barn bestemmer, hvad I skal lege. Sluk TV, IPad og telefon, når du leger med dit barn
Når barnet får lov til at sætte dagsordenen, føler det sig anerkendt. Selvværdet vokser, når du viser barnet, at intet kan forstyrre jeres samvær i den afsatte tid. Vis begejstring for det barnet vælger uanset resultatet. 

Undgå skærmtid for børn under to år. Børn mellem 2-3 år max en time sammen med forælder
Det lille barn lærer ikke meget gennem brug af IPad, TV eller spil på telefonen. Disse ting er flade, og det lille barn har brug for dimensioner, idet det lærer ved at bruge alle sanser, kroppen og hænderne ved at røre ved ting, have dem i hænderne og vende og dreje dem. For eksempel et puslespil, hvor brikker er brikker og ikke bare billeder på en skærm. 

Stil passende krav til dit barn - lad barnet gøre det, der selv kan - men hjælp, hvor det er nødvendigt
Lær barnet trinvist selv at gøre de ting, barnet er parat til: Selv finde sine sko, dernæst selv hjælpe med at sætte fødderne i, så selv tage sko på og til sidst selv at lukke skoene. Det samme med at tage tøj på, spise selv, gå på trapper, gå til vuggestuen i stedet for at sidde i klapvognen og meget mere. Det forventes, at forældrene løbende lærer deres barn at blive selvhjulpne, så de kan klare kravene i vuggestue og børnehave. 

Fortæl dit barn, hvad der skal ske, og hvad du vil have, det skal gøre
Ved at guide dit barn gennem dagens gøremål og forberede det på, hvad der skal ske, hjælper du barnet til at forstå verden. Det, at dit barn på forhånd ved, hvad der skal ske, skaber forudsigelighed, og det er vigtigt, for at barnet kan klare af følge dine anvisninger. 

Skab rammer for barnets hverdag. Sørg for at dagene ligner hinanden. Spis sammen i en god stemning. Hav gode rutiner ved sengetid. 
Hvis barnet skal kunne lære og udvikle sig godt, skal de basale behov være dækket. Det vil sige barnet skal have god nærende kost, sovet nok, føle sig godt tilpas og føle sig set og hørt i familien. På den måde bliver barnet bedre i stand til at klare modgang og udfordringer. 

Giv dig tid til dit barn: Tid til at lytte, tid til morgenmad, tid til at barnet øver sig, tid til at hygge sammen og tid til at have det sjovt 
Når det lille barn skal lære noget, skal det øve sig igen og igen. Det kræver stor tålmodighed, og at man bruger tid sammen. Planlæg så du får mere tid, fx. læg tøjet frem aftenen før, vent med rengøringen eller stå et kvarter tidligere op for at få god tid til morgenmaden. Alt dette giver en god start på dagen, og barnet får en god dag i vuggestuen og senere i børnehaven og skolen. 

Alle oplever konflikter, og dit barn lærer af konflikter. Accepter at dit barn bliver vredt eller ked af det. Sig hvad du ser, men hold fast i det, du har bestemt
I de tre første leveår dannes barnets personlighed og fundamentet til barnets evne til selvkontrol. Gennem dine rammer, din vejledning og din måde at håndtere konflikter på, øver barnet sig i at klare livet. Det kan være, når noget går barnet i mod, når barnet skal gøre noget, der ikke lige har lyst til eller til at være udholdende. Derfor skal man ikke undgå konflikter eller løse dem med nemme løsninger som fx at give slik eller være eftergivende hele tiden, men fx ved at sige til barnet: "Jeg vil have, at du gør sådan her, men det ok, at du er vred". Vær mild og myndig. 

Fakta: 
Selvværd kommer, når man føler sig elsket. Selvkontrol er, når man har lært at klare det, der er svært, eller man ikke har lyst til. Selvværd og selvkontrol er to meget betydningsfulde grundsten for at klare sig godt i sit liv både i skole og arbejdsliv - ja, hele livet.

Hvordan kan du selv stimulere dit barns sproglige udvikling? 

SNAK MED MIG - HØR PÅ MIG

• Det vi hører, kan vi tale sammen om
• Det vi ser, kan vi tale sammen om
• Det vi kender, kan vi tale sammen om
• Det vi smager, kan vi tale sammen om
• Det vi føler, kan vi tale sammen om
• Det vi gør, kan vi tale sammen om

 

I graviditeten: Tal med dig selv og hinanden om, hvordan I selv har oplevet sproglig stimulering. Blev der læst højt for dig? Blev der sunget og fortalt rim og remser? 
Tal til dit barn i maven. Syng for dit barn. Vær opmærksom på støj og stemninger. 

0-3 måneder: Sæt ord på, hvad du gør. Sæt ord på dit barns udtryk, handling, fokus og følelser. F.eks. "Du ser træt ud", "Du gaber", "Du kigger efter lampen" eller "Da du blev ked af det"
Søg øjenkontakt med dit barn. Gengæld barnets øjenkontakt i en passende afstand mellem 30-50 cm. Lyt til dit barn og giv dig tid til at lære barnets signaler at kende. Hvad betyder de forskellige lyde og former for gråd? Gentag dit barns pludren. Bevæg din tunge langsomt ud og ind af munden. Se barnet gøre det samme. 

3-6 måneder: Sæt ord på det, du gør. Sæt ord på dit barns udtryk, handling, fokus og følelser. F.eks. "Nu skal du have ren ble på", "Du vil gerne have fat i kaninen" eller "Der blev du forskrækket". Følg dit barns blik og sæt ord på det, I ser sammen. Sig det, hvis du kan gætte, hvad dit barns lyde betyder. Leg med rangle, klokke eller andre lydgivende ting. Syng for barnet. Lav læbelyde som barnet har mulighed for at imitere. Kald barnet ved navn. 

6-9 måneder: Sæt ord på det, du gør. Sæt ord på dit barns udtryk, handling, fokus og følelser. Leg med barnet "give - tage" lege, Titte bøh. Ride ranke. Klappe klappe kage. Nu kommer der en lille mus ... Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip ... Kig i billedbøger med store billeder - gentag gerne de samme bøger og billeder. Vær tydelig, når du peger på noget og fortæller, hvad det er. Hjælp barnet, når det peger på noget og sig, hvad det er. Hvis barnet siger noget, der minder om et ord, så gentag ordet korrekt. Hav fælles opmærksomhed på ting og fortæl, hvad I ser sammen. F.eks. når barnet vender sig efter kendt stemme, hvis far kommer ind og siger hej: Se i retning af far sammen med barnet og sig "Ja, der kommer far ...".

Skal barnet lære to sprog, så brug det sprog, I taler bedst selv. Når barnet har lært sit modersmål, har det nemmere ved at lære et andet sprog også 

Når barnet bliver ældre: Forskellige sproglege kan stimulere barnets sproglige udvikling. F.eks.: 

Lad barnet være med til at lave mad eller bage. Imens kan den voksne fortælle barnet, hvad der foregår, og hvad de forskellige grøntsager og ting hedder. 

Gå tur sammen og tal om ting og oplevelser, I støder på undervejs. 

Når barnet er i bad benævnes kroppens dele. 

Lad barnet hjælpe med at rydde op i legetøjet og tal om, hvad tingene hedder, og hvor de skal ligge. 

Lad barnet hjælpe med at feje og tørre bordet af. Tal om, hvad I laver imens. 

Når barnet skal have tøj på om morgenen: Tal om, hvad de forskellige tøjdele hedder, og hvilke farver de har. 

Fakta: 
Sproglig udvikling: Det vigtigste for dit barns generelle udvikling er, at du er tilstede og nærværende. Sluk IPad, mobil og TV, når du er sammen med dit barn. 

Rene råd til forældre

Du kan hjælpe dit barn ved: 

Nyfødt
At vaske hænder før du pusler dit nyfødte barn.
Før du ammer eller giver flaske.
Når du har skiftet ble på dit barn.
Hjælp søskende med at vaske hænder, før de rører det lille barn og bed også besøgende om det. 

Bleskift
At hjælpe dit barn med at få vasket hænder efter bleskift, når det bliver mere aktivt og undersøgende fra omkring 6 måneders alderen. 
På den måde lærer barnet fra start håndvask efter toiletbesøg.

Infektion
At være ekstra opmærksomme på håndvask, når nogen i familien er forkølede eller har en infektion. 

Børnehave
At hjælpe dit barn med at vaske hænder, når I kommer til dagplejen, vuggestuen og børnehaven, og igen inden I går hjem. 

 

Renlighed

Hvornår kan jeg begynde?

Det er meget forskelligt, hvornår barnet bliver renligt, men  de fleste børn vil i 2-3 års alderen vise interesse for at komme af med bleen. De fleste  børn  vil være renlige  i 3 års alderen, men det er almindeligt at bruge ble om natten  op til 4-5 års alderen. Enkelte  børn vil  have problemer  med at holde sig  tørre  om natten  langt op i skolealderen. Renlighed  kræver  kontrol over vandladning  og afføring  og i 1 1/2 -2 års alderen  begynder barnet at mærke  en fornemmelse i mave/blære, når det skal af med noget.

Hvordan griber jeg det an?

Som voksne kan vi hjælpe barnet ved at være opmærksomme på barnets  signaler og parathed og altid først begynde træningen, når barnet er parat. Barnets parathed og signaler kan inddeles i 3 faser:

• barnet vil sige til, når det har  tisset  eller haft afføring i bleen 
• barnet siger til, mens det tisser eller har afføring i bleen
• barnet siger til, inden det skal tisse alle have  afføring i bleen  og kan bevidst holde igen

Sådan gør du:

• I første fase skal du, når du skifter barnets ble, snakke med barnet om de fornemmelser, det har i kroppen
• I anden fase skifter du bleen og snakker med barnet om at sige til og tilbyder barnet at sidde  på potte/toilet
• I tredje fase hjælper du barnet på potte/toilet med det samme. Det er vigtigt, at barnet får  hjælp med det samme, da barnet vil blive ked af det, hvis der sker uheld

Lige så snart barnet viser tegn på begyndende renlighed, er det vigtigt at reagere  og støtte barnet for ikke at forpasse tidspunktet, hvor barnet er parat.

Når barnets ble er tør 2-3 timer, er det tegn på, at barnet  er klar til at undvære bleen.

Giv barnet tryghed , ro og tid til at blive dygtig til at mestre  situationen.

• Barnet vil ofte have et fast tidspunkt på dagen, hvor det har afføring. Lad dette tidspunkt være udgangspunkt for træningen
• Det kan være en god vane at gå på toilettet efter hovedmåltider
• Foreslå barnet at komme på toilet, når du ser det være urolig og trippende 
• Påskønne og opmuntre barnet, når det lykkes og undlad at skælde ud eller vise tegn på skuffelse, hvis det går galt
• Snak med barnet om, hvad det vil sige at bruge potte/toilet
• Lad barnet have mulighed for at se jer selv eller andre børn gå på toilet 
• Lad potten stå fremme så han/hun vænner sig til den

 

Ingen magtkampe

Renlighedstræningen må ikke  blive præget af magt og tvang. Det kan resultere i, at barnet holder sin afføring tilbage, hvilket kan give forstoppelse. Hold hellere pause og prøv igen på et senere tidspunkt.

Lige ved og næsten

Selvom barnet er blevet renligt, kan det stadig have brug for voksen hjælp til at nå på toilettet i tide. Barnet  vil som med alle andre færdigheder gradvist blive dygtigere. Barnet vil i perioden vise stor interesse for dét, som barnet leverer på potten/toilettet og kan finde på at lege med det.

Der kan forekomme uheld, hvis barnet er midt i en leg, eller hvis barnets livssituation ændrer sig ved f.eks. overgang til ny institution, ved flytning eller når der kommer en lille ny i familien. 

Samarbejde med institutionen

Processen får det bedste forløb for barnet, når forældre  og institution samarbejder. Det handler om, at præge barnets vaner omkring renlighed i god retning  både hjemme og i institutionen. Barnet skal have den succesoplevelse, det er at blive renligt lige så snart, det er parat.

Udarbejdet af

Konsulentsundhedsplejerskerne, kommunallægerne, institutionsleder Brigitte Breum og faglig områdeleder Lone Nielsen. 

Maj 2010.

 

Børns søvn i forskellige aldre 

Små børns søvnbehov er godt defineret. Alle børn har brug for søvn svarende til de gennemsnitlige angivelser.

Hvis et barn sover meget mindre end de angivne timer, så har barnet brug for hjælp til at regulere sin søvn. Nattesøvnen  er en forudsætning for barnets udvikling og trivsel, så en lang uafbrudt nattesøvn er det vigtigste. Læs mere om børns søvn i Sundhedsstyrelsens "Sunde Børn" s. 67 ff.

Tabel over Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børn og unges søvnbehov:

• Når man er 1-4 uger gammel har man brug for 15-18 timers søvn pr. døgn
• Når man er 1-6 mdr. gammel har man brug for 14-15 timers søvn pr. døgn
• Når man er 6-12 mdr. gammel har man brug for 14-15 timers søvn pr. døgn
• Når man er 1-3 år gammel har man brug for 12-14 timers søvn pr. døgn
• Når man er 3-6 år gammen har man brug for 10-12 timers søvn pr. døgn
• Når man er 7-12 år gammel har man brug for 9-11 timers søvn pr. døgn
• Når man er 13-18 år gammel har man brug for 8-10 timers søvn  pr. døgn

Søvnrytme

Børn under 6 mdr. har brug for sammenhængende søvnperiode fordelt over døgnets 24 timer afbrudt af mad og stimulation. Fra  2 til 6 måneders alderen begynder der at etablere sig en mere genkendelig døgnrytme, hvor barnet sover mest om natten kun med korte afbrydelser af amning eller mælk på flaske.

Fra 6 mdr. anbefales det at stoppe  med mælk/flaske om natten , idet barnet skal lære at sove igennem uden hjælp. Spædbarnets normale søvnmønster er kendetegnet ved, at det vågner 5-8 gange i nattens løb. Det er vigtigt , at barnet lærer at lægge sig at sove igen uden at vænne sig til noget at sove ind med hverken flaske eller bryst. På den måde indøves den lange uafbrudte nattesøvn, som er så vigtig. Hvis barnet vågner helt op er det ok - barnet må gerne sætte sig op og finde ud af, at der ikke sker mere. Det skal lægge sig ned igen og sove videre.

Middagssøvn

Hvis barnet har en velreguleret og god nattesøvn, der er så lang, at den passer til barnets alder, så vil middagsluren ofte regulere sig selv. Fra ca. 1 års alderen har mange børn kun brug for at sove én gang i løbet af dagen. Nogle børn har brug for at sove tungt, og andre sover let eller hviler sig blot midt på dagen.

Hvad sker med dig, når du får en god søvn

• Søvn er et serviceeftersyn, hvor kroppen får lov at hvile og genopbygges
• Hjernen rydder op og populært siger man, at informationer lejres ind på harddisken, altså ind i hukommelsen
• Du bliver i bedre humør
• Hjernen udskiller mere væksthormon, så du vokser
• Immunsystemet stimuleres, så du bedre kan bekæmpe infektion
• Der sker en større omsætning af sukker og fedt, så overskydende energi omsættes
• Dit blodsukker og appetit reguleres
• De udskilles mindre stresshormon
• Søvnhormonet Melatonin produceres i hjernen og i øjnene, når det bliver mørkt. Det fremkalder søvnighed og styrer vores indre ur

Gode råd ved 8 måneders alderen og fremefter

Udfordringer med barnets søvn

Nogle børn er kommet i en hel omvendt rytme og har nærmest vendt op og ned på dag og nat. Disse børn og familier kan have glæde af, at man i en kort periode prøver at vække det lille barn stille og roligt fra middagssøvnen, samtidig med at forældrene arbejder med at etablere den gode nattesøvn i hjemmet:

• sengetid ikke senere end kl. 19.30
• kort putteritual
• ingen hjælpemidler til at sove ind igen, hvis barnet vågner om natten, udover en forsikring om at forældrene er til stede

Der er ikke noget, der tyder på, at det skader barnets udvikling og trivsel at blive vækket i middagsluren. Det er nattesøvnen, der er den vigtigste. Børn er robuste og kan tåle at blive afbrudt i deres lur midt på dagen. Hvis barnet har brug for at regulere nattesøvnen, kan det være nødvendigt at bruge vækning i dagsøvnen som en del af denne regulering i en kortere periode. 

Før sengetid

Hjælp barnet til at komme ned i tempo, før det skal sove, og undgå voldsom stimulation af hjerneaktivitet gennem sanserne:

• Lav stille ting sammen med barnet ca. 1 time før sengetid fx. læs en bog sammen, tegn, spil et spil, rolige lege med legetøj
• Undgå TV og skærme - det blå lys stimulerer hjernen kraftigt
• Undgå vilde lege og høj aktivitetsniveau - det sætter barnets system i højt beredskab

Putning: Gentagelse og tydelighed

Putteritualer skal være korte og rutineprægede. Det vigtigste er, at barnet igen falder i søvn i sin egen send. Der skal ikke gives noget at drikke, med mindre barnet er sygt. Rådene er betinget af, at barnet er sundt og raskt. Som forældre skal man guide sit  barn til, at der ikke sker mere for i dag. Man skal være tydelig omkring, hvad der nu skal ske: "Nu er det sengetid, og du skal sove".

• Hvis barnet græder, trøstes det i sengen eller tages kortvarigt op og trøstes. Barnet lægges ned i sengen igen, så snart det er roligt
• Hvis barnet gentagne gange beder om mad, kunne svaret være "Du får mad igen i morgen"
•  Hvis barnet gentagne gange skal tisse, kunne svaret være: "Det er ok du tisser i bleen"
• Hvis barnet gentagne gange beder om noget at drikke, kunne svaret være "Du har drukket vand, og du har børstet tænder - nu skal du sove"

Hvis barnet vågner om natten, skal det lære at falde i søvn igen uden hjælpemidler. Barnet har sin naturlige søvncyklus, hvor der er meget tæt på at være vågen mange gange i nattens løb, men kunsten er at lære at lukke øjnene og sove videre uden brug af flaske eller vand. Som forældre kan man opleve, at det er en hård og frustrerende tid at være i, når man skal hjælpe sit barn til en bedre søvnrytme. Højst sandsynligt kan det ikke undgås, at barnet græder, når det skal opgive gamle vaner og lære nye. I skal være enige og støtte hinanden i at holde fast i planen, fordi barnet har brug for forudsigelighed og at mærke, at I mener det, I siger og gør. Jeres kropssprog og toneleje skal udstråle ro, sikkerhed og tålmodighed.

Særlige udfordringer

Det kan være svært at holde fast i de gode ritualer og intentioner, og nogle børn kommer ind i en dårlig søvnrytme over længere periode. Det kan derfor være en god ide med fælles møde mellem forældrene, pædagogen i barnets dagtilbud og familiens sundhedsplejerske, hvor man i fællesskab kan drøfte, hvordan man hjælper barnet bedst til at få bedre søvnvaner.

Kilder

• Sundhedsstyrelsen "Sunde Børn - til forældre med børn i alderen 0-2 år" - De kan se håndbogen om Sunde Børn her
• Børnesøvnklinikken Slagelse Sygehus. Du kan læse om søvnbehandling her
• Center for Børneliv. Du kan læse om Center for Børneliv her og nyhedsbrev om søvn her

 

Børn og Unge 

Sundhedsplejen

Nyboesgade 35 B,

7100 Vejle