Hvornår­ må­ dit­ barn­ komme­ i­ dagtilbud?

Få hjælp til at vurdere, om dit barn må komme i dagtilbud.

Du kan hjælpe med at holde dit barn rask, så det kan komme i dagtilbud, skole eller fritidsordning.

Når du holder dit syge barn hjemme, er du med til at formindske smitte, og dermed at andre børn bliver syge - til glæde for både jer forældre, andre børn og dagtilbud.

Hvis dit barn kommer i dagtilbud uden at være helt rask, er der større risiko for, at barnet kan få komplikationer eller anden sygdom. Dit barn er først helt rask, når barnet på lige fod med andre, kan deltage i fællesskaber med både leg og aktiviteter ude som inde samt deltage i eventuelle udflugter.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler forældre at:

  • Holde syge børn hjemme
  • Respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/smittefarligt
  • Informere personalet hvis barnet er sygt eller sløjt evt. hvad barnet fejler, så smitte kan undgås
  • Være opmærksom på opslag om evt. skærpede regler i særlige situationer

 

Håndvask

Håndvask er den mest effektive måde at undgå smitte og infektioner.

Som forældre kan du hjælpe med at holde dit barn rask, ved at lære dit barn gode rutiner omkring håndvask.

Tryk her for at se vores film om håndvask.

Hjælp til at vurdere, om dit barn er rask eller syg

Dit barn er rask, når du kan sige ja til alle punkter

Dit barn er syg, hvis du kan sige ja til et eller flere punkter

Er barnet som det plejer? Er der tegn på sygdom?
Spiser, drikker og leger barnet som det plejer? Er barnet mat, pylret, urolig og/eller grædende
Kan barnet deltage normalt i aktiviteter, lege ude og tage med på udflugt Kræver barnet særlig omsorg og pasning?
Er barnet feberfrit? Har barnet feber og/eller brug for paracetamol for at komme i dagtilbud?

Oversigt over forskellige sygdomme og hvornår dit barn må komme i institution

  • Børneorm

    Almindelige Symptomer:

    Kløen og evt. hvide orm ved numsen

    Smitter:

    Til behandling er startet

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når behandling er startet

    Særlige forhold:

    Hele husstanden skal behandles.

    OBS: Vask af sengetøj

  • Børnesår

    Almindelige Symptomer:

    Væskende sår, der dækkes af gullige skorper

    Smitter:

    Så længe der er sår eller sårskorper

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når skorperne er faldet af

  • Diarré og opkastning

    Almindelige Symptomer:

    Tynde afføringer og opkast

    Smitter:

    Når der er opkast, og afføringen er tynd

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet opfylder kriterier for at være rask - se ovenstående oversigt

    Særlige forhold:

    Ved udbrud: hvis mange børn er smittet, er der særlige forholdsregler (skærpet hygiejne). Kontakt sundhedsplejen

  • Fnat

    Almindelige Symptomer:

    Kløe over hele kroppen

    Smitter:

    Til behandling er startet

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når behandling er startet

    Særlige forhold:

    Forældre bør kontakte læge. Ofte behandles hele husstanden. Andre børn/personale skal ikke behandles

  • Forkølelse

    Almindelige Symptomer:

    Løbenæse, snot, hoste, sløj, evt. feber

    Smitter:

    Så længe der er symptomer

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet opfylder kriteriet for at være rask - se ovenstående oversigt

  • Forkølelsessår (herpes)

    Almindelige Symptomer:

    Blærer og sår hyppigt omkring mund

    Smitter:

    Blærerne er tørret ind

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Ja, medmindre der er infektion i forkølelsessåret

  • Halsbetændelse (bakteriel)

    Almindelige Symptomer:

    Feber, synkesmerter, sløj

    Smitter:

    Indtil der er behandlet i 2 dage

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Efter 2 dages behandling, og barnet er symptomfrit

  • Hånd, fod og mundsygdom

    Almindelige Symptomer:

    Røde pletter i munden, hænder og fødder, som bliver til blærer.

    Feber utilpashed evt. nedsat appetit pga. blærer i munden

    Smitter:

    Smitter primært før barnet har symptomer

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet opfylder kriterier for at være rask - se ovenstående oversigt

    Særlige forhold:

    Smitte sker primært før, der ses blærer, det er derfor ikke nødvendigt at holde barnet hjemme, selvom der er blærer eller sår

  • Influenza

    Almindelige Symptomer:

    Høj feber, hoste, sløj

    Smitter:

    Så længe der er symptomer

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet opfylder kriterier for at være rask - se ovenstående oversigt

  • Lus

    Almindelige Symptomer:

    Synlige lus, kløe eller sorte korn

    Smitter:

    Når der er levende lus

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når behandling (kæmning eller lusemiddel) er startet

    Særlige forhold:

    Børn med lus sendes ikke hjem

  • Lussingesyge

    Almindelige Symptomer:

    Feber og kraftigt rødt udslæt på begge kinder evt. småplettet udslæt på kroppen

    Smitter:

    En uge efter smitte til udslæt kan ses

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet opfylder kriterier for at være rask - se ovenstående oversigt

    Særlige forhold:

    OBS! Gravide, der har været udsat for smitte, bør kontakte egen læge

  • Mellemørebetændelse

    Almindelige Symptomer:

    Øresmerter, tager sig til øret.

    Evt. pus fra øret

    Smitter:

    Mellemørebetændelse smitter ikke i sig selv, men det er ofte forkølelsen, som er smittekilden. Øreflåd smitter almindeligvis ikke

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet ikke længere har symptomer. Børn med øreflåd må gerne komme i institution, når barnet opfylder kriterier for at være rask - se oversigt på bagsiden

  • Meningitis

    Almindelige Symptomer:

    Feber, evt. nakkestivhed, opkast, små blødninger/prikker i huden, evt. nedsat bevidsthed

    Smitter:

    24 timer efter behandlingsstart

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når behandlingen er afsluttet, og barnet er rask

    Særlige forhold:

    OBS! Kontakt læge eller 112. Kan udvikle sig hurtigt til livstruende tilstand

  • Skoldkopper

    Almindelige Symptomer:

    Feber, sløj, udslæt med blærer

    Smitter:

    2 dage uden nye blærer, og blærer er tørret ind

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når skorperne er tørret ind

    Særlige forhold:

    Korte negle kan mindske risiko for infektion efter kløe

  • Svampeinfektion

    Almindelige Symptomer:

    Kan skyldes smitte fra mennesker (fx fodsvamp) eller dyr (fx ringorm)

    Smitter:

    Afhængig af årsag

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Ja

  • Tredagsfeber

    Almindelige Symptomer:

    Høj feber > 39 grader varer 2-4 dage evt. efterfulgt af udslæt

    Smitter:

    Via spyt

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når barnet opfylder kriterier for at være rask - se ovenstående oversigt

    Særlige forhold:

    Hyppigst før 3-årsalderen.

    Feberkramper hyppig komplikation.

    Dagtilbud skal have besked, hvis dit barn har haft feberkramper

  • Øjenbetændelse (mild form)

    Almindelige Symptomer:

    Let rødme, tåreflåd, list pus eller gule pusklatter

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Må gerne komme i institution

    Særlige forhold:

    Skyldes virus eller tilstopning af tårekanal. Kan ikke behandles

  • Øjenbetændelse (svær form)

    Almindelige Symptomer:

    Gulligt pus, rødme og hævelse af øjet, lysskyhed og evt. påvirket med feber, mathed mm.

    Smitter:

    Der er givet behandling i mindst 2 døgn

    Hvornår barnet må komme i institution:

    Når der ikke er stærkt pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand, og barnet har været i behandling 2 døgn

    Særlige forhold:

    Lægefaglig vurdering af diagnose